Vejledning til installation af Java på Windows 7 maskiner, og efterfølgende akttivering af "Java Access Bridge".

Hent denne vejledning som et Word dokument her.

Hvis du har en 64 bit maskine, så start først "Internet Explorer (64 bit)" op.

Gå til Java's hjemmeside, og vælg linket Downloads.
Tryk på linket "Agree and start download".
Tryk på alt+n, når meddelelsen på værktøjslinjen popper op, og vælg "Gem".

(Til Jaws brugere: Når der er trykket på alt+n, kan "Kør" knappen vises, tab til "Gem split knap" og tryk på mellemrumstasten.) Det tilrådes at gemme programmet på ens egen computer, da man dermed lettere undgår div. tilføjelsesprogrammer som Java's sponsorer tilbyder.

Når dette er gjort, find og aktiver så linket "See all Java downloads".
Vælg linket Windows Offline 32 bit.
Igen som før, når meddelelsen popper op på værktøjslinjen, tryk så alt+n, og vælg "Gem".

(Til Jaws brugere anbefales det igen, efter at der er trykket på "Alt+n" at tabulere til "Gem split knappen" og trykke på mellemrumstasten.)

Installation:

Nu når programmerne er hentet, så skal de installeres.

Tryk på Windows tasten, tryk på Tab, hvorved du kommer til din brugermappe, tryk enter her.
Tryk på o, hvorved du kommer til mappen Overførsler, tryk enter her.
Find nu installationsfilerne til Java, f.eks. jre-7u9-windows-x64.exe som er 64 bit installationsfilen, eller jre-7u9-windows-i586.exe som er 32 bit installationsfilen.
(Ovenstående eksempel kan hurtigt blive forældet,da programmet jævnligt opdateres, så læg især mærke til de første bogstaver "JRE" som står for "Java Runtime Environment" og 64 som står for 64 bit samt 586 som dækker over 32 bit versionen.)
Tryk på enter på den valgte fil, og tab til "Install" og tryk på mellemrumstasten.
Hvis der dukker en "Næste" knap frem, så tabuler igennem dialogboksen, og fjern markeringen ved checkboksen "Install also the ASK Toolbar", og tabuler så til "næste knappen og tryk på mellemrumstasten.
Når installationen er færdig, både i 64 bit og 32 bit versionen, så kommer der en "Close" knap frem, som aktiveres med mellemrumstasten.

Aktivering af "Java Access Bridge"

Nu skal "Java Access Bridge" aktiveres.

Tryk på "Windows-tast+u" for at åbne vinduet "Øget Tilgængelighed",
Tabuler til "Brug Computeren uden en skærm" og tryk på enter.
Tabuler til Checkboksen "Enable Java Access Bridge" og marker denne med mellemrumstasten,
Tabuler til OK og tryk på mellemrum.
Tryk på Alt+F4 for at lukke vinduet "Øget Tilgængelighed".

Genstart skærmlæse programmet eller skærm forstørrelsesprogrammet som skal anvendes sammen med det ny-installerede. (Computeren kan også genstartes).

Opdatering af Java.

Når der dukker en opdatering af Java op, så gennemfør ovenstående procedure som anført i øverste afsnit.
Dette er nødvendigt for at få opdateret både 64 og 32 bit versionerne, da det kun er 32 bit versionen der automatisk vil opdateres via Java update.
Dog er det ikke nødvendigt at genaktivere "Java Access Bridge".

Der er ingen problemer med at anvende 64 bit browseren sammen med Jaws.

Skrevet af: Hans Pauli Sundstein.