HUSK: Invitation til workshop 23.-25. oktober 2026
Anders Rohde Fransson
rockyd83 at gmail.com
Fre Sep 4 13:21:05 CEST 2026
Hej med jer
Jeg vil gerne tilmelde mig workshoppen kl. 13:30. Det er et fedt i initiativ.
Mvh
Anders Fransson
> Den 31. aug. 2026 kl. 17.17 skrev Daniel Gartmann via Iktundervisere <iktundervisere at blindsigt.dk>:
>
>
> Kære kolleger
>
> Her en reminder på vores workshop fra fredag 23. oktober til søndag 25. oktober. Tilmeldingsfristen er mandag 7. september. Se vedhæftede invitation.
>
> Men der er mere, som man ynder at sige i diverse tech-demoer 😊
>
> Vi har som deltagere på IKT-undervisernes workshop netop fået mulighed for at deltage i en workshop om Meta-brillerne ved Sofie Monggaard, som afholdes af Kursusafdelingen på Fuglsangcentret fra fredag 23. oktober eftermiddag til lørdag 24. oktober midt på dagen. Temaet ligger jo fint i tråd med vores egen workshop. Se mere længere nede i denne mail.
>
> I Fagudvalget er vi meget glade for at kunne tilbyde denne mulighed og for, at Kursusafdelingen på den måde rækker ud til os som gruppe som en væsentlig ressource i den sammenhæng.
>
> Når I tilmelder jer vores workshop hos Henning, må I derfor gerne give besked om, hvorvidt I er med fra Meta-workshoppens start om eftermiddagen, så vi ved, hvor mange der skal have eftermiddagskaffe. Deltagerprisen er den samme uanset, om I er med fra fredag eftermiddag eller fra aftensmaden. De af jer, der allerede har tilmeldt jer IKT-undervisernes workshop må meget gerne ligeledes give besked om, fra hvornår man er med.
>
> Vi justerer naturligvis vores eget program, så det passer med Meta-workshoppen.
>
> Sofies tekst om workshoppen kommer her:
>
> Workshop om Meta-briller
> Briller, der fortæller, hvad de ser. Et par smarte briller kan ikke erstatte synet, men de kan give et hurtigt bud på, hvad kameraet peger på, og gøre det nemmere at få hjælp på stedet.
> På denne workshop afprøver vi Meta-brillerne i praksis og taler om, hvornår de kan være en hjælp, og hvornår de ikke slår til. Vi ser blandt andet på, hvordan brillerne kan beskrive omgivelserne, bruges sammen med Be My Eyes, og hvad de kan på engelsk, som de ikke kan, når de er sat op på dansk.
> Workshoppen er en erfaringsudveksling med korte demonstrationer, spørgsmål og deltagernes egne input. Den er for alle med interesse for Meta-briller og tilgængelig teknologi – både dig, der underviser eller vejleder andre, og dig, der er nysgerrig på, hvad Meta-brillerne kan.
> Praktiske oplysninger
> Tid: 23.-24. oktober. Vi begynder efter frokost den 23. oktober og slutter af med frokost kl. 12 den 24. oktober.
> Sted: Fuglsangcentret, Søndervangsvej 150.
> Pris: Gratis for jer, da I allerede har betalt via jeres IKT-workshop.
> Vært: Sofie Monggaard
>
> På Fagudvalgets vegne
> Daniel
>
>
> <2026 10 23 invitation til workshop.docx>
> <Ikke-navngivet vedhæftet fil 00039.txt>
> --
> Iktundervisere mailing list
> Iktundervisere at blindsigt.dk
> http://blindsigt.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/iktundervisere
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/iktundervisere/attachments/20260904/8ffad101/attachment.htm>
More information about the Iktundervisere
mailing list