[Transportlisten] Lukning af M3 og M4 i pinsen.
hgo at olsen.mail.dk
hgo at olsen.mail.dk
Ons Maj 15 04:26:31 CEST 2024
Hej her på listen.
Så er der lidt skinnenyt igen.
Som tidligere annonceret sættes driften af metrolinjerne M3 og M4 kortvarigt
på pause i pinsen for at forberede de sidste test af den kommende
metroforlængelse til Sydhavn og Valby. Dermed er linjen næsten klar til
åbning den 22. juni.
Med kun halvanden måned til åbningen af den nye metrolinje M4 til Sydhavn og
Valby gennemføres den sidste del af testfasen. I den forbindelse lukkes
metrolinjerne M3 og M4 kortvarigt i en del af pinsen.
Lukningen af M3 og M4 vil finde sted i tidsrummet fra kl. 3 natten til
lørdag den 18. maj og frem til søndag den 19. maj kl. 20. Metroen vil
således være i fuld drift igen til Royal Run, der afholdes 2. pinsedag.
Indstillingen af driften er nødvendig for at gøre klar til åbningen af den
nye metrolinje til Sydhavn og Valby, der åbner for passagerer den 22. juni.
I den såkaldte Trial Run fase justeres systemet for eventuelle fejl, og
personale med ansvar for drift og vedligeholdelse opbygger rutine med det
nye system og de mange procedurer, der knytter sig til det.
”Vi lukker kortvarigt ned for M3 og M4 for at kunne åbne den nye
metroforlængelse til Sydhavn og Valby den 22. juni. Vi har forsøgt at
planlægge lukningen, så den er til mindst gene for vores passagerer, og vi
har derfor lagt den i weekenden i pinsen, hvor mange af vores passagerer
alligevel holder fri”, forklarer Erik Skotting, direktør i Metroselskabet.
Sidste fase inden passagerdrift
I den korte lukning vil der være prøvedrift - den såkaldte Trial Run, som er
den sidste vigtige milepæl inden den endelige godkendelse fra myndighederne
til at køre med passagerer.
Under denne sidste testperiode trænes også den almindelige drift og
vedligehold, hvor bl.a. medarbejderne testes i at udføre de rette
procedurer, overholde køreplaner og håndtere uventede situationer, hvor
systemerne ikke opfører sig, som de skal.
”I Trial Run-fasen øver vi os på den normale drift som blandt andet
inkluderer indsættelse af ekstra tog i myldretiden, ligesom samspillet
mellem drift og vedligeholdelse testes”, fortæller Erik Skotting.
”Det er en stor glæde at være nået hertil, hvor vi nu meget snart kan åbne
fem nye metrostationer for både nuværende og kommende kunder. Det har været
en anlægsfase med kæmpestore globale udfordringer som COVID-19 og krigen i
Ukraine, hvilket har gjort byggeriet endnu mere komplekst. Vi er derfor
stolte af at komme i mål som planlagt, så vi kan levere de forventede
fordele, som Metroen bringer med sig”, konstaterer Erik Skotting.
Uanset hvor godt prøvedriften forløber, er det dog helt naturligt, at der
vil forekomme mindre driftsforstyrrelser, når systemet møder passagerer i
den første tid efter åbningen. Metroselskabet har sammen med
driftsoperatøren fuldt fokus på at forebygge og begrænse mulige gener for
passagererne og løse de problemer, der måtte opstå.
Når forlængelsen af M4 åbner, kan passagererne rejse direkte mellem
Orientkaj i Nordhavn og København Syd i Valby. Undervejs kan man skifte til
M3 Cityringen på seks stationer og til linjerne M1 og M2 på Kongens Nytorv.
Derudover bliver det muligt at skifte mellem både S-tog og regionaltog på
København Syd, København H og Østerport samt S-tog på Nordhavn.
Der indsættes metrobusser under den kortvarige lukning af M3 og M4 – læs
mere her: www.m.dk/metrobus
Der køres med 2 metrobusser på M3 Cityringen.
Busserne hedder: 111M og 222M.
Bus 111M metrobus mod Østerport station og Kongens nNytorv station.
Rute:
Vibenshus Runddelstation/Jagtvej.
Poul Henningsens Plads station/Østerbrogade.
Bus 111M stoppested: Når du er ved elevatoren på Reersøgade går du videre
frem på det venstre fortov.
Elevatoren har du på højre side.
Drej til venstre ad første sidevej på venstre hånd Jagtvej.
Gå forbi Østerbro Apotek.
Det ligger på venstre hånd.
Gå frem til det lydfyrsregulerede lyskryds, det kommer på din højre side.
Nu står du ved lyskrydset Jagtvej/Østerbrogade.
Gå over på den anden side af Jagtvej.
Der er en hælde på midten af Jagtvej.
Fortsæt lige ud af Østerbrogade cirka 50 meter.
Du skal gå på det højre fortov.
Der står en stoppestedsstander helt ude ved vejen på kantstenen.
Trianglen station/Østerbrogade.
Bus 111M holder ved samme steoppested som bus 14 mod Nørreport station lige
foran BT-huset hvor der er en lang træbænk.
Det er lige til højre for pølsevognen når du står med ryggen til vognen.
Østerport station/Oslo Plads.
Bus 111M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Valby station.
Fredericiagade/Store Kongensgade Marmorkirken station.
Kongens Nytorv station/Holmens kanal.
Bus 111M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Valby station altså
næsten lige ved nedgangen til M1 Vestamager og M2 Lufthavnen.
Der er et busskur ved stoppestedet.
For at komme til elevatoren der kører ned til M1 og M2, går du ind over
cykelstien.
Drej til venstre år du kommer ind på fortovet.
Kort efter når du til elevatoren.
Knappen til at kalde elevatoren med sidder på højre dørkarm.
Gammel Strand station/Christiansborg, Vindebrogade.
Rådhuspladsen station/Vesterbrogade.
Hovedbanegården station/Istedgade.
Bus 111M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Klampenborg station.
Enghave plads station/Istedgade.
Frederiksberg Allé station/Frederiksberg Allé.
Bus 111M holder til højre for nedgangen til Frederiksberg Allé metrostation
når du står med næsen mod kørebanen.
Frederiksberg station/Falkoner Allé.
Rolighedsvej/Falkoner Allé.
Nuuks Plads station/Jagtvej.
Nørrebros Runddel station/Jagtvej.
Tagensvej/Jagtvej.
Vibenshus Runddel station/Jagtvej.
Hele rutens rejsetid: 30 minutter.
Stationerne Aksel Møllers Have, Skjolds Plads og Nørrebro station betjenes
ikke af metrobusserne.
Metrobusserne kører cirka hvert femte minut i dagtimerne, og hvert tiende
minut tidligt om morgenen og om aftenen.
Bus 222M metrobus mod Nørrebros Runddel og Frederiksberg station.
Ruten:
Vibenshus Runddel/Jagtvej.
Tagensvej/Jagtvej.
Nørrebros Runddel station/Jagtvej.
Nuuks Plads station/Jagtvej.
Rolighedsvej/Falkoner Allé.
Frederiksberg station/Falkoner Allé.
Frederiksberg Allé/Frederiksberg Allé.
Enghave Plads station(/Istedgade.
Hovedbanegården station/Reventlowsgade.
Bus 222M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Valby station lige
overfor Hovedbanegården når man kommer ned ad trappen tættest på spor 11-12.
Når man går ud ad udgangen er man på Reventlowsgade.
Gå lidt skråt frem mod venstre og gå forbi cykelstativerne som står ude ved
vejkanten.
Gå over på den anden side ad Reventlowsgade.
Rådhuspladsen station/H. C. Andersens Boulevard.
Gammel Strand station/Christiansborg, Vindebrogade.
Kongens Nytorv station/Kongens Nytorv.
Bus 222M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Klampenborg station
foran det Kongelige Teater.
Stoppestedet ligger lige overfor nedgangen til M1 Vestamager og M2
Lufthavnen.
Der er et busskur ved stoppestedet.
Fredericiagade/Bredgade Marmorkirken.
Østerport station/Oslo Plads.
Bus 222M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Klampenborg station på
samme side som Østerport stations indgang.
Trianglen station/Østerbrogade.
Bus 222M holder ud for Imerco, Østerbrogade 80.
Poul Henningsens Plads station/Jagtvej.
Bus 222M holder ved samme stoppested som bus 14 mod Nørreport station.
Når du står ved trappenedgangen til Poul Henningsens Plads station skal du
gå over på det venstre fortov og dreje til højre.
Fortsæt lige ud til første sidevej på venstre hånd.
Det er Jagtvej.
Drej til højre af Jagtvej.
Gå forbi Østerbro Bibliotek som du har på højre hånd.
Lidt længere fremme står busstanderen.
Vibenshus Runddel station/Jagtvej.
Hele rutens rejsetid: 40 minutter.
Stationerne Aksel Møllers Have, Skjolds Plads og Nørrebro station betjenes
ikke af metrobusserne.
Metrobusserne kører cirka hvert femte minut i dagtimerne, og cirka hvert
tiende minut tidligt om morgenen om aftenen.
Bus 444M metrobus mod Kongens Nytorv, Nordhavn og Orientkaj station.
Rute:
Hovedbanegården, Frihedsstøtten/Vesterbrogade.
Rådhuspladsen station/H. C. Andersens Boulevard.
Gammel Strand station, Christiansborg/Vindebrogade.
Kongens Nytorv station/Kongens Nytorv.
Bus 444M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Klampenborg station
foran Det Kongelige Teater.
Der er et busskur ved stoppestedet.
Marmorkirken station/Bredgade.
Østerport station/Folke Bernadottes Allé.
Kalkbrænderihavnsgade/Sundkrogsgade.
Orientkaj/Industrivej.
Hele rutens rejsetid: 21 minutter.
Metrobusserne kører cirka hvert femte minut i dagtimerne, og cirka hvert
tiende minut tidligt om morgenen og aftenen.
Bus 444M mod Kongens Nytorv og Hovedbanegården.
Rute:
Orientkaj/Industrivej.
Kalkbrænderihavnsgade/Sundkrogsgade.
Østerport station/Folke Bernadottes Allé.
Marmorkirken station/Store Kongensgade.
Kongens Nytorv station/Holmens Kanal.
Bus 444M holder ved samme stoppested som bus 23 mod Valby station altså
næsten lige ved nedgangen til M1 Vestamager og M2 Lufthavnen.
Der er et busskur ved stoppestedet.
For at komme til elevatoren, der kører ned til M1 og M2 gå ind over
cykelstien.
Drej til højre når du kommer ind på fortovet.
Kort efter kommer du til elevatoren.
Knappen til at kalde elevatoren med sidder på højre dørkarm.
Gammel Strand station, Christiansborg/Vindebrogade.
Rådhuspladsen station/Vesterbrogade.
Hovedbanegården, Frihedsstøtten/Vesterbrogade.
Hele rutens rejsetid: 22 minutter.
Metrobusserne kører cirka hvert femte minut i dagtimerne, og cirka hvert
tiende minut tidligt om morgenen om aftenen.
Nedlukningen af M3 og M4 starter lørdag morgen den 18. maj og slutter søndag
aften den 19. maj klokken 20.
Rigtig god rejse ønsker moderator Henrik Olsen.
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20240515/82d094ae/attachment-0001.htm>
More information about the Transportlisten
mailing list