Brug af Rejsekort Appen.

Henrik Olsen hgo at olsen.mail.dk
Tor Nov 6 03:21:42 CET 2025


Godmorgen her på listen

 

Så er jeg i sporet igen.

Jeg har været blokeret med min Rejsekort App, og effektiv kamp fra Jesper
Holten fra FU blev det reddet igen at jeg ikke skulle gå hele perioden ud
som er 1 måned.

Der gik kun en 10 dage så var det i orden igen.

Så nu passer jeg rigtig godt på for Rejsekort har skrevet at næste gang
bliver perioden længere.

 

Jeg blev ringet op fra Rejsekort og hun fortalte mig, at vi må ikke sidde
derhjemme og foretage en nulrejse.

Nulrejse betyder at man checker ind, og lige bagefter checker ud igen.

Hvis det sker at din rejsekort App bliver blokeret, skal du ringe til
Rejsekort på telefon: 70 11 33 33 og sige at du er blind og bruger
skærmlæserprogram.

 

Når du skal checke ind på Rejsekort Appen så gør det i god tid før toget
kommer.

Hvis du checker ind mens toget kører ind på perronen, så registrere appen at
du er stået på stationen efter.

Lad så appen kører i baggrunden det vil sige at du skal ikke lukke den helt
ned, men kun gå tilbage til hovedskærmen så du kan lave andre ting på din
Smartphone.

Så bruger den ikke ret meget strøm.

Strømbesparelse og flytilstand må heller ikke være slået til på din
smartphone.

 

Når du så kommer frem til din endestation, så vent med at checke ud til
toget er kørt, og du eventuelt er kommet igennem stationsbygningen og helt
ud på gaden.

Her skal du også vente på at prisen på din rejse bliver beregnet og når du
får det at vide, kan du lukke appen helt ned.

Det registreres i systemet hvornår du checker ind og hvornår toget kører fra
stationen.

Kigger du under menu og dine rejser og dobbelttabber på den sidste rejse kan
du se hvornår toget holdt ved hver station.

Det registreres også hvornår du går ud af tog eller bussen, og hvornår du så
checker ud.

 

Det var en længere smørre fra mig håber ikke du får den galt i halsen til
morgenmaden.

 

Mange venlige hilsner fra Henrik Olsen, moderator.

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20251106/9154b36a/attachment.htm>


More information about the Transportlisten mailing list