Ny direkte togrute til europæisk hovedstad skyder billetsalg i vejret | Indland | DR
Hans Mikkelsen
hansmikkelsen at stofanet.dk
Man Jul 13 11:28:57 CEST 2026
Ny direkte togrute til europæisk hovedstad skyder billetsalg i vejret |
Indland | DR
<https://www.dr.dk/nyheder/indland> Indland
Ny direkte togrute til europæisk hovedstad skyder billetsalg i vejret
DSB har næsten solgt 60 procent flere billetter til den populære
destination, siden den direkte rute trådte i kraft.
Mikkel Holm Gram og familien skal via Berlin til Paris og Nice. Den direkte
togtur er en oplevelse, synes han. (Foto: © Camilla Hole)
Af
<mailto:ismi at dr.dk> Ida Smitt
I dag kl. 07:19
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-direkte-togrute-til-europaeisk-hovedsta
d-skyder-billetsalg-i-vejret
1. maj i år blev det muligt at sætte sig ind i et tog på Københavns
Hovedbanegård og lade sig fragte hele vejen til Berlin eller Prag.
Førhen har en togtur til Prag krævet flere skift i for eksempel Hamborg
eller Wien.
Den nye rute er ifølge DSB allerede en succes. Siden sidste år er
billetsalget til den tjekkiske hovedstad hos DSB steget med 58,9 procent.
Hertil kommer de billetter, som er købt gennem de tyske og tjekkiske
togselskaber.
Og der er også godt pakket i togene, fortæller informationschef hos DSB Tony
Bispeskov.
- Vi kører med mere eller mindre fyldte tog. Kunderne strømmer til.
Stor efterspørgsel på togrejser
En af dem, der i år rejser på sommerferie i en togkupé, er Mikkel Holm Gram.
Sammen med sin kone og to drenge skal de have toget til Berlin, hvorfra de
rejser videre med tog til både Paris og Nice.
Faktisk havde det været billigere for dem at rejse med fly.
Men lige nu arbejder vi på at skabe en direkte forbindelse mellem Oslo via
København og så til Berlin.
Tony Bispeskov, informationschef hos DSB
- Men vi har valgt tog på grund af klimaet, så vi udleder mindre, fortæller
han.
Men det er ikke kun de grønne fordele ved tog, der har tiltrukket familien.
- Med to børn er det rart og hyggeligt at kunne sidde i et tog og lave noget
andet. Det bliver en oplevelse, hvor vi har en masse snacks og legetøj med,
som vi kan hygge os med inde i toget.
Ifølge Tony Bispeskov resonerer den slags overvejelser og ønsker med mange
rejsende. De seneste år har DSB oplevet en voldsom vækst i rejser mellem
Danmark og Tyskland, fortæller han.
- Det er en anderledes måde at rejse på, hvor man oplever selskabet på en
anden måde, end hvis man flyver, siger han.
- Og så appellerer det også til rigtig mange danskere at rejse mere
bæredygtigt.
Her ses toget, der kører passagerer direkte til Berlin og Prag. Vognene
tilhører det tjekkiske togselskab.
Direkte afgange hitter
Mikkel Holm Gram fortæller, at det særligt er den direkte forbindelse, der
gør turen attraktiv.
- Det betyder virkelig meget, man ikke skal skifte, siger han.
Skift kan nemlig gøre turen bøvlet, forklarer han.
- Hvis du mister dit næste tog, så er det bare ærgerligt, og så må du selv
finde ud af det.
Hos DSB er man også udmærket klar over, at direkte togforbindelser hitter
hos kunderne.
- Vi ved fra en lang række undersøgelser, at det er rigtig vigtigt for
kunderne. Både når man rejser i udlandet, men også på kortere stræk
herhjemme er det vigtigt for rejseoplevelsen, siger Tony Bispeskov.
Flere hovedstæder på tegnebrættet
Spørger man Mikkel Holm Gram, så han gerne direkte afgange til langt flere
destinationer.
- De burde da bare lave en direkte rute til Sicilien, tænker jeg. Så kan man
bare stige ind og ikke bekymre sig mere om det, siger han.
Det sydlige Italien kommer nok ikke på afgangstavlen på Københavns
Hovedbanegård inden for de næste par år.
Men DSB har fået blod på tanden til at udvide antallet af afgange til andre
lande, fortæller informationschefen.
- Det er noget, vi ser på med stor interesse. Det kræver jo at udenlandske
togselskaber også har lyst til at indgå samarbejder. Men lige nu arbejder vi
på at skabe en direkte forbindelse mellem Oslo via København og så til
Berlin.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-direkte-togrute-til-europaeisk-hovedsta
d-skyder-billetsalg-i-vejret
-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20260713/3556c97f/attachment-0001.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 127414 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20260713/3556c97f/attachment-0001.jpg>
More information about the Transportlisten
mailing list