Pendlere får nu tre måneder med togbusser: 'Meget frustrerende' | Indland | DR

Hans Mikkelsen hansmikkelsen at stofanet.dk
Lør Jan 17 20:32:10 CET 2026


Pendlere får nu tre måneder med togbusser: 'Meget frustrerende' | Indland |
DR

 <https://www.dr.dk/nyheder/indland> Indland

Pendlere får nu tre måneder med togbusser: 'Meget frustrerende'

Ombygning af jernbanen ved Aarhus Hovedbanegård spærrer togtrafikken nordpå
frem til 19 april.

Pendlerne Martin Winther Christensen, Amanda Winther Rasmussen og William
Bæk Kortegaard ser ikke frem til tre måneder med togbusser. De pendler hver
dag mellem Aalborg og Aarhus. Video: Peter Langkilde - DR Nyheder

Af

 <mailto:jsnd at dr.dk> Josefine Sønderup Rasmussen

 <mailto:sfl at dr.dk> Søren Flytkjær

I dag kl. 07:44

https://www.dr.dk/nyheder/indland/pendlere-faar-nu-tre-maaneder-med-togbusse
r-meget-frustrerende

De næste tre måneder kan det blive en udfordring, hvis man bor nord for
Aarhus og gerne vil rejse sydpå med DSB.

For i denne weekend er der taget hul på et omfattende renoveringsarbejde
omkring Aarhus Hovedbanegård.

Læs også:
<https://www.dr.dk/nyheder/indland/fra-i-aften-lukker-banegaarden-i-aarhus-p
aavirker-20-000-passagerer-om-dagen> Fra i aften lukker banegården i Aarhus:
Påvirker 20.000 passagerer om dagen

Det betyder, at al togtrafik til og fra Aarhus Hovedbanegård er indstillet
til og med den 27. januar.

Det gør jo, at man har et ekstra pres i hverdagen.

Amanda Winther Rasmussen, pendler mellem Aalborg og Aarhus

Men mens dem, der rejser fra Aarhus og sydpå, kan nøjes med gener i blot 11
dage – så er situationen en anden for dem, der kommer fra den nordligere del
af landet.

Togtrafikken nord for banegården i Aarhus er nemlig spærret i tre måneder
indtil den 19. april.

I den tid må pendlere indstille sig på at køre med togbusser.

'Det er meget frustrerende. Men der er ikke så meget at gøre'

Udsigten til tre måneder med togbusser er ikke ligefrem noget, der vækker
begejstring hos Martin Winther Christensen, som hver dag pendler mellem
Aalborg og Aarhus, hvor han bor. 

- Jeg kan jo ikke planlægge noget i tre måneder, fordi jeg ikke ved, hvornår
jeg kan være hjemme. Det er træls, siger han. 

Martin Winther Christensen arbejder som softwareudvikler i Aalborg  og har
de sidste 14 år været vant til at pendle med toget. Derfor har han også en
del erfaring med at køre med togbusser.

- Og der er jo væsentligt mindre plads i en togbus, end der er i et tog. Så
hvis jeg misser min bus, så misser jeg måske også mit tog. Og så aner jeg
ikke, hvornår jeg når frem, så jeg kan ikke rigtigt planlægge noget resten
af dagen, siger han. 



Amanda Winther Rasmussen bruger normalt fire timer om dagen på at pendle
frem og tilbage mellem Aalborg og Aarhus. (Foto: © Peter Langkilde - DR
Nyheder)

Amanda Winther Rasmussen bruger normalt fire timer om dagen på at pendle
frem og tilbage mellem Aalborg og Aarhus. Men i de kommende måneder, skal
hun bruge en ekstra time på at nå frem og tilbage. 

- Det er meget frustrerende. Men der er ikke så meget at gøre, siger hun.

- Det gør jo bare, at man har et ekstra pres i hverdagen og ikke har den
samme energi og overskud, som man ellers plejer at have. 

Kombardo Expressen skruer op for busserne

Mens arbejdet med at gøre jernbanen ved Aarhus klar til elektriske tog står
på, skruer Kombardo Expressen op for antallet af deres busser, der kører fra
Aalborg til København.

Når det er overstået, kan vi til gengæld sætte hastigheden på togene op og
minimere rejsetiden.

Tony Bispeskov, Informationschef, DSB

- Hver gang, der er forstyrrelser i togtrafikken, kan vi se, at der kommer
et øget antal passagerer i vores busser, siger Jesper Maack, pressechef hos
Kombardo Expressen.

Ifølge ham er det ofte i weekenderne, at mange fra Nordjylland tager på de
længere rejser til København.

Her kan udsigten til besværlige togbusser få folk til at søge over til
Kombardo Expressen i stedet. Indtil videre er der i denne weekend indsat tre
ekstra busser.

- Og vi er klar til at sætte endnu flere ind, hvis det bliver nødvendigt,
siger Jesper Maack.

'Det skal være skidt, før det kan blive godt'

Omfanget af kørslen med togbusser kommer til at variere i de næste tre
måneder, lyder det fra DSB's informationschef Tony Bispeskov.

Skal man mellem Aalborg og Aarhus, må man forberede sig på at skulle med en
togbus fra Randers.

Skal man længere sydpå, har DSB givet mulighed for at tage en bus fra
Randers og direkte til Skanderborg for at minimere rejsetiden.



Her er togbussernes ruter.

- Mens arbejdet står på, kan det give mere bøvl og gøre, at rejsen tager
lidt længere tid, siger han.

- Men når det så er overstået, kan vi til gengæld sætte hastigheden på
togene op og minimere rejsetiden. Så det skal være skidt, før det kan blive
godt.

Fra fredag aften den 16. januar til og med søndag den 19. april indsætter
GoCollectives togbusser mellem Aarhus og Hinnerup.

Fra onsdag den 28. januar til og med søndag den 19. april indsætter DSB
togbusser mellem Aarhus H, Langå og Randers.

I den kommende tid, vil der også være indsat flere togbusser på strækninger
syd for Aarhus. Det kan du læse mere om
<https://www.bane.dk/da/Presse/Pressemeddelelser/Banedanmark-og-togselskaber
-er-klar-til-11-dage-uden-togdrift-i-Aarhus> her.

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/pendlere-faar-nu-tre-maaneder-med-togbusse
r-meget-frustrerende

 

 

 

-------------- næste del --------------
En HTML-vedhæftning blev fjernet...
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20260117/915b953e/attachment-0001.htm>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image001.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 35094 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20260117/915b953e/attachment-0002.jpg>
-------------- næste del --------------
En vedhæftet fil der ikke var tekst, er blevet fjernet...
Navn: image002.jpg
Type: image/jpeg
Størrelse: 34021 bytes
Beskrivelse: ikke tilgængelig
URL: <http://blindsigt.dk/pipermail/transportlisten/attachments/20260117/915b953e/attachment-0003.jpg>


More information about the Transportlisten mailing list